Tænk på et sted i naturen.
Har du et landskab, du føler dig særligt forbundet til?
På trods af at vi i dag har mistet vores forbindelse til landskabet eller i hvert fald ikke kender dets natur særligt indgående, kan de fleste af os stadig nævne et stykke natur, som står os nært.
Vi kommer godt nok stadig mindre i den, naturen. I forhold til vores bedste- og oldeforældre. Alligevel forholder vi os til landskaberne. Vi diskuterer, hvad de skal bruges til, og måske, hvordan vi beskytter dem.
Vores identitet er nok formet af den kultur og det samfund, vi er en del af, og af de mennesker, vi har tæt på. Men former naturen os måske også stadig, eller er det en romantisk tanke fra før, de fleste trak ind i byen og lod det urbane miljø være ene om danne os? Tænk tanken…
Mit sted er Vadehavet. Et sted, jeg deler jeg med mange. Men det kunne have været så mange andre steder. Adskillelsen af natur, landskab, kultur og samfund er i øvrigt umulig. Også her. Vadehavets stemme er en bog om naturen, men mest en bog om vores forhold til den.
I en region, hvor vi deles om ansvaret for et af verdens mest betydningsfulde naturområder, er jeg, efter årtiers altopslugende interesse, kun stadig mere nysgerrig efter at vide mere. Jeg vil begribe dette levende landskab og dets utrolige historier om fugle, muslinger og organismer så små, at vi end ikke kan se dem med det blotte øje. Jeg vil forstå, hvordan befolkningen på kysten har formet og ladet sig forme af Vadehavet. Og jeg vil undersøge, om vores viden om Vadehavet i dag kan påvirke vores forhold til den natur, der på papiret er beskyttet, brandet og bevaret for eftertiden – men som reelt presses hårdt af de samme trusler, der resulterer i biodiversitetskrise og masseuddøen af arter over hele verden.
Vadehavet kan siges at tilbyde os et stort spejl på de brydninger, kriser og løsninger, der diskuteres world wide. Natur, klimaændringer, turisme, landbrug, fiskeri, skibstrafik, vindmøller, levedygtige lokalsamfund og bæredygtighed. Alle er de emner, vi diskuterer, hvor end vi kommer. Tilsammen tillægger vi over tid vores fælles steder nogle særlige værdier. Vi er ikke altid enige om, hvilke værdier, der er vigtigst, men som samfund formulerer vi os alligevel over tid med en fælles stemme. Eller noget, der ligner.
Med bogen har jeg sat mig for at spørge og lytte. Til folk, der ved noget mere. Om både landskabet, naturen og dens reelle tilstand. Men også til antropologer, filosoffer, litteraturforskere, en såkaldt soundscape ecologist og en længere række af kunstnere. Ikke kunstnere, der ligner mig selv, men performancekunstnere, digtere og mere abstrakte billedkunstnere. En tysk koncertarrangør, historikere, en storhavn, en landmænd og forkæmpere for en mørk nattehimmel. For bare at nævne nogle af de stemmer, der i bogen tilsammen lader Vadehavet tale med en røst, der ikke altid når ud til den brede befolkning. Mennesker, som har bidraget til, at mit daglige landskab har afsløret flere af dets hemmeligheder. Fordi de kunne sætte ord på. Ord, der flyver højt, men som er til at forstå og tage med sig ud under himmelen og tygge på.
Bogens formål er ikke at konkludere på noget.
Vadehavets stemme er en undersøgelse.
Forventet udgivelse i første halvdel af 2025
